Arrangement:

Tøze-café

Din Tøze-café - dit safeplace

Trænger du også til at snakke med nogle, som faktisk forstår, hvordan det er at være ung pige i dag?

Allerød Ungdomsskole inviterer nu til en helt ny Tøze-café, hvor du kan blive lidt klogere på at være ung og i et afslappet og hyggeligt forum snakke med en tøzementor, om det du måtte gå og tumle med. Tøzementorerne er nogle supersøde og lidt ældre piger, der enten går på gymnasiet nu eller har gjort det for nylig. De vil fungere som en slags storesøstre, der meget gerne lægger øre til og giver gode råd med på vejen, hvis du har brug for det.

Hvordan foregår Tøze-cafeen?
Vi starter hver gang med at tjekke ind sammen og byder eventuelt nye piger velkommen i gruppen, inden der gives en kort intro til dagens emne. Det kan fx handle om venskaber, grænser, forældre eller noget helt andet. Emnet skifter fra gang til gang, og du er med til at bestemme, hvad vi skal tale om.

Herefter deles alle i mindre grupper, som hver får tildelt mindst en Tøzementor. Grupperne får en øvelse med ud, som skal løses sammen - enten ved at være kreative, snakke sammen eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at der er masser af tid til at hygge og få nogle gode snakke i grupperne.

Cafeen afsluttes med, at vi runder af sammen og siger på gensyn.

Det kan også være, at vi enkelte gange beslutter os for at se en film sammen, spille et spil eller tage på tur. Uanset hvad er tanken, at vores Tøze-cafe skal fungere som et safeplace, hvor der er plads til alle og hvor intet er for stort eller småt til at blive taget op.

Hvor og hvornår
Cafeen starter d. 8. marts og kører herefter hver tirsdag i lige uger i første omgang frem til sommerferien. Det foregår på Allerød Gymnasium i et fint lokale fra kl. 16-18, når alle gymnasieeleverne er gået hjem.

Vi står hver gang klar med noget at drikke og fyldte snackskåle. Så bliver det hele tit lidt hyggeligere :)

Første gang
Hvis du er lidt nervøs første gang, er det helt normalt. Vi sørger for at tage godt imod dig helt ude på parkeringspladsen (kig efter piger i gule veste) og følger dig ind til en plads i lokalet, så du har nogle søde piger at sidde med.

Vi glæder os
Vi tør godt love dig, at det bliver møghyggeligt og vi glæder os sådan til at møde dig og sammen få skabt verdens bedste Tøze-cafe.




enrollmentText:
Status:Tilmelding sluttede 14-6-2022
  1. Pris:
    -
  2. Antal pladser ledige:
    17
  3. Start:
    08. mar 2022
  4. Slut:
    14. jun 2022
  5. Ugedag:
    Tirsdag
  6. Tidspunkt:
    16:00 - 18:00
  7. Sted:
    Allerød Gymnasium
  8. Aldersgrænse:
    Ja
  9. Betaling kræves før indskrivning:
    Nej
  10. Kategori:
    U-academy
  11. ID:
    032A
Underviser:
Ulla Klimovicz Holtze
Stilling:
Mobil:
Mobil: 26151809
Adresse:

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.