Arrangement:

MIND-booster - forår 2021

SKAB EN POSITIV FORANDRING I DIT SKOLE- OG UNGDOMSLIV
------
FÅ ORDEN I HOVEDET - PÅ DEN FEDE MÅDE
------
FIND VEJEN TIL DIN MOTIVATION
------
SÆT DIG ET MÅL - OG NÅ DET
------
FÅ NYE GODE VENNER

Går du i 8. klasse og er du kørt helt coronatræt? Har du svært ved at få tændt computeren og overskue endnu en dag med online-undervisning? Eller er du omvendt en af dem, der trives rigtig godt med hjemmeundervisning, og allerede nu frygter at skulle tilbage til hverdagen i klasselokalet?
Så er der masser af hjælp at hente på Ungdomsskolens 'Mind-booster'-forløb, som handler om at skrue op for din motivation. Du lærer, hvordan du tackler udfordringer og finder strategier til at fortsætte, når du mest af alt har lyst til at give op. Du får også redskaber til at hjælpe dig selv med at komme i gang med det vigtige, når du meget hellere vil alt muligt andet.

Hvad er 'Mind-booster'?
Mind-booster-forløbet består af en undervisningsdel og en individuel coachingdel, så du får bedst muligt hjælp til at kickstarte din motivation.
Undervisningen foregår i skoletiden og fordeles på i alt 5 moduler fra kl. 9.00-14.00 - allerhelst med fysisk fremmøde hvis overhovedet muligt - ellers online som en start. Hvis forløbet startes online, indleder vi forløbet med en ultrakort personlig samtale med hver enkelt deltager.
Undervisningen er en kombination af små oplæg, teambuilding og individuelle øvelser. Vi kommer bl.a. til at arbejde med motivation, hjernens mange muligheder, målsætning og de personlige karaktertræk: optimisme, vedholdenhed og ansvarlighed. Vi kigger også på dine styrker og hvordan du bedst muligt kan bringe dem i spil, når du skal motivere dig selv.
Det foregår i skoletiden, men vi lover, at det bliver et sjovt og anderledes afbræk fra din traditionelle skoledag. Vi garanterer også, at du får masser af nye indsigter og viden, som du både kan bruge her og nu - men også på den lange bane, hvis du vil.
Ud over undervisningen får du tilbudt op til 3 personlige coachingsamtaler imellem modulerne - med mulighed for flere, hvis behovet viser sig. Formålet med coachingen er, at vi kan gå i dybden med lige præcis det du måtte bokse med i. Alle skal deltage i mindst en samtale. Samtalerne foregår i hverdagen og placeres, så du går glip af mindst mulig undervisning. Det kan også være lige efter skole. Du er selv med til at fastlægge tidspunkterne.
Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Kratbjergskolen og lærerne bakker op om din deltagelse.

Du får:
* En anderledes og lærerig oplevelse
* Mange fif og gode redskaber til at skrue op for din motivation
* Mere mod på skoledagen
* 5 superhyggelige og sjove dage
* Hjælp til at finde svar på nogle af de spørgsmål, som du måske går og tumler med
* Mere overskud og energi
* Nye venner

Hvor og hvornår?
Modul 1: mandag d. 22. marts kl. 9.00-14.00
Modul 2: torsdag d. 25. marts kl. 9.00-14.00
Modul 3: tirsdag d. 6. april kl. 9.00-14.00
Modul 4: fredag d. 9. april kl. 9-14 eller 16*
Modul 5: onsdag d. 14. april kl. 9-14
* Hvis det er muligt i henhold til corona-restriktionerne, har vi en overraskelse i ærmet på modul 4. Derfor varer denne dag lidt længere.
Mind-booster-forløbet foregår i Allerød - både undervisning og coaching. Det præcise sted meldes ud lige inden start.

Hvorfor skal du tilmelde dig?
"Hvis du gør, hvad du altid har gjort, får du, hvad du altid har fået".
Derfor skal du gøre noget andet end du plejer, hvis du gerne vil have et andet resultat end du plejer. Fx at skolen bliver sjovere eller at det bliver nemmere at få tingene gjort. Og det kan godt føles lidt nyt og måske endda skræmmende. Men bare rolig, vi gør alt hvad vi kan fra start for, at du hurtigt falder til i gruppen. Husk på at du er ikke ene om at synes, at denne tid er svær.

Du skal helt klart melde dig til forløbet hvis:
* Du er træt af, at du har svært ved at finde motivationen
* Du er åben for at prøve noget nyt i trygge rammer
* Du gerne vil turde lidt mere
* Du trænger til et spark bagi for at komme videre
* Du gerne vil have en fantastisk oplevelse sammen med en andre gruppe søde 8. klasses-elever

Det praktiske
Der er max 10 deltagere på holdet og der er sørget for snacks og vand på alle moduler, men du skal selv medbringe din frokost.

Har du spørgsmål til forløbet, er du meget velkommen til at kontakte underviser Ulla Holtze på tlf. 2615 1809 eller på mail: ulho@alleroed.dk

Vi glæder os til at se dig.
enrollmentText:
Status:Tilmelding sluttede 22-3-2021
  1. Pris:
    -
  2. Antal pladser ledige:
    5
  3. Start:
    22. mar 2021
  4. Slut:
    14. apr 2021
  5. Ugedag:
    Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag
  6. Tidspunkt:
    09:00 - 14:00
  7. Aldersgrænse:
    Nej
  8. Betaling kræves før indskrivning:
    Nej
  9. Kategori:
    U-academy
  10. ID:
    157
Underviser:
Ulla Klimovicz Holtze
Stilling:
Mobil:
Mobil: 26151809
Adresse:
Emil Dahl Petersen
Stilling:
Email:
Mobil:
Adresse:

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.