Arrangement:

U-academy - Klar parat til jobstart


 

Drømmer du om et fritidsjob, men ved ikke lige, hvor det skal være eller hvordan du får det? Og er du i tvivl om, hvordan du skriver en ansøgning og hvordan man bedst betjener kunder?? Så er der hjælp at hente lige her!


Ungdomsskolen har i samarbejde med flere af byens butikker udviklet dette kursusforløb, så du bliver fuldt kvalificeret til at søge og varetage et fritidsjob - og på sigt også et fuldtidsjob.


Bliv jobparat på bare 4 moduler!
Vi vil på de første 3 moduler sætte fokus på selve ansøgningsprocessen.


På modul 1 bliver du guidet til at finde ud af, hvilket job der vil være optimalt for dig, hvorfor og hvilke særlige styrker du har.


Næste skridt er at få skrevet en god ansøgning og et flot opstillet CV, som slet ikke er så svært, når du først har styr på, hvad du vil og hvorfor. Og på modul 2 og 3 får du alt den hjælp og sparring, som du har brug for.


På modul 4 sætter vi fokus på jobsamtalen og begrebet 'kundeservice'. Vi kigger nærmere på kommunikation, attitude og kropssprog - og træner både jobsamtaler og hverdagssituationer med 'besværlige' kunder, så du er klædt godt på til at tackle lidt af hvert. Forløbet afsluttes med en skriftlig prøve og udlevering af diplomer.


Undervejs får vi besøg af en eller flere arbejdsgivere, som fortæller, hvad der generelt forventes af fritidsjobbere og hvilke jobmæssige kvaliteter, man som arbejdsgiver generelt vægter højt. Du får gode råd til jobansøgningen, samtalen og selvfølgelig mulighed for at stille en masse spørgsmål. Herudover skal du i slutningen af forløbet til en rigtig jobsamtale med en 'rigtig arbejdsgiver', hvor du efterfølgende får feedback og gode råd med på vejen.


Kurset i korte overskrifter:
·Søg det rigtige job - hvor trives du bedst?
·Få tjek på dine kompetencer og styrker
·Få indblik i en arbejdsgivers generelle forventninger til en fritidsjobber
·Skriv den gode ansøgning og et detaljeret CV, der får det bedste frem i dig
·Bliv klædt godt på til jobsamtalen
·Få fuldt tjek på kundeservice - også de 'besværlige' kunder


Pris
Det koster 25 kroner at deltage, som går til snacks og drikkevarer under kurset.


Hvornår:
4 hverdage fra kl. 16.00-18.30
Torsdag d. 1. oktober 2020
Torsdag d. 8. oktober 2020
Torsdag d. 22. oktober 2020
Torsdag d. 29. oktober 2020


Max plads til 16 deltagere


 

enrollmentText:
Status:Tilmelding sluttede 28-9-2020
  1. Pris:
    25 DKK
  2. Antal pladser ledige:
    12
  3. Start:
    01. okt 2020
  4. Slut:
    29. okt 2020
  5. Ugedag:
    Torsdag
  6. Tidspunkt:
    16:00 - 18:30
  7. Sted:
    Engholmskolen
  8. Adresse:
    Rådhusvej 5, 3450 Allerød
  9. Kategori:
    U-academy
  10. ID:
    106
  11. Aldersgrænse:
    Ja
  12. Betaling kræves før indskrivning:
    Ja
Underviser:
Lone Hilt Berth
Stilling:
Email:
Mobil:
Adresse:

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.