Arrangement:

TEEN-CAMP - BOYS ONLY

TEEN-CAMP - BOYS ONLY
i ungdomsskolens hytte i Knäred i Sverige!

Trænger du til at komme væk fra dagligdagen? Komme lidt væk fra skærmen og tættere på, hvad det vil sige at være dreng på vej til mand med alt hvad det indebærer og endda også have det sjovt undervejs, samt ikke mindst, måske endda lære dig selv lidt bedre at kende?

Så er det med at tilmelde dig 'TEEN-CAMP - BOYS ONLY' 2022!

Vi sætter fokus på, hvordan det er at være dreng og på vej til at blive voksen. Hvad er fedt, hvad trives du med og hvorfor? Hvad er hårdt og hvorfor er det det? Og alt det indimellem.

For det første skal vi have det sjovt! Vi skal også bruge den fede svenske natur. Vi skal klatre, vandre, ro i kano i den nærliggende sø, lave bål og en masse andre ting. Undervejs skal vi også kigge nærmere på, hvad drenge kan gå rundt med indeni af følelser, om venskaber, forældre, piger, søskende, skole og alt muligt andet.

Der er masser på programmet, men der bliver helt sikkert også tid til, at du kan slappe af eller gå en tur der ikke er planlagt, eller bare koble helt af for dig selv. Har du brug for en snak med en voksen undervejs, er der også masser af muligheder for det.

Du skal afsted med 3 voksne mænd, som alle er glade for at bruge naturen på en aktiv måde, men er også gode til at lytte og tale om det, der kan være svært og udfordrende.
Vi er vant til at være sammen med unge og glæder os til nogle fede dage sammen! Dage hvor vi sammen med jer skal bruge tiden på lege, snakke og øvelser, der både kan være fysiske, men også øvelser der handler om, hvordan man kan lære sig selv bedre at kende. Og som sagt: selvfølgelig masser af hygge og have en fed tid sammen!!

Du får:

· En fed oplevelse
· Nye venner
· En tilpas mængde motion med os andre i den smukke svenske natur
· En god portion overskud og energi med hjem
· Mange fif og gode redskaber til at være en glad ung mand anno 2022
· Mere mod på hverdagen
· Svar på de spørgsmål, som du måtte gå og tumle med
· 4 spændende dage i trygge rammer med 3 fede voksne, der alle glæder sig til turen!


Hvornår
Campen starter torsdag d. 21. april 2022 kl. 14.00, hvor vi mødes og lærer hinanden lidt at kende, inden vi kører op til hytten i små busser. Det betyder, at du skal bede dine lærere om fri fra din normale undervisning fredag. Vi lover dine lærere, at du lærer noget undervejs alligevel ;-)

Campen slutter søndag d. 24. april 2022, hvor vi forventer at lande i Allerød ca. kl. 14.00, så du stadig har lidt søndag at holde weekend i.

Pris:
650,- kr., som betales ved tilmelding og dækker undervisning, transport og lækker forplejning.


Tilmeld dig, hvis:

· Du trænger til at komme mere ud og fx væk fra skærmen
· Du er nysgerrig på at vide, hvem du er og hvad der betyder noget for dig
· Du gerne vil være sammen med andre
· Du er åben for at prøve noget nyt i trygge rammer
· Du gerne vil have en super fantastisk oplevelse og en bunke nye venner!

enrollmentText:
Status:Tilmelding sluttede 31-3-2022
  1. Pris:
    650 DKK
  2. Antal pladser ledige:
    4
  3. Start:
    21. apr 2022
  4. Slut:
    24. apr 2022
  5. Ugedag:
    Torsdag, Fredag, Lørdag, Søndag
  6. Tidspunkt:
    14:00 - 14:00
  7. Aldersgrænse:
    Ja
  8. Betaling kræves før indskrivning:
    Ja
  9. Kategori:
    Event, ture & rejser
  10. ID:
    150
Underviser:

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.